HUNDEN
Jeg aldrig Hunden meer vil slaae,
men klappe venligt den,
dens Hale til at loggre faae;
den bliver da min Ven.
Det Venskab ei foragtes bør;
thi han saa trofast er.
Han glemmer ei hvad godt jeg gjør,
hans Blik mit hjerte seer.
Kom da, min kjære Kammerat!
Jeg dele vil mit Brød.
Min haand skal tjene Dig til Fad,
min ven i Liv og Død.
Henrik Wergeland
I følge min gamle tante er vi faktisk i slekt med Henrik Wergeland! Synd jeg ikke har arvet noe av hans skriveferdigheter da! *sukk*
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar